
Klar til fremtiden
Skribent Erling Bonnesen
Udgivelsesdato: 28.05.2010 10:03
|
|
Så ryddes der op, og vi sikrer igen styr på økonomien og orden i finanserne efter virkningerne fra finanskrisen.
Med konkrete tiltag i genopretningsplanen får vi hurtigt løst problemerne med den økonomiske holdbarhed. Styr på økonomien er vigtigt for alle danskere.
Konkurrenceevnen styrkes, lav rente styrker både privatøkonomien og nyinvesteringerne. Det skaber flere og nye job. Sænkningen af skatten på arbejde der er iværksat sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, end at gå ledig.
Medens andre lande bøvler med hvordan de skal få styr på deres underskud, så har vi nu "taget tyren ved hornene" og sikrer et godt afsæt til fremtidens nye udfordringer. Der er gjort klar til fremtiden og nye arbejdsopgaver.
Genopretningsplanen er den bedste vej til sikring af velfærdssamfundet. Samtidig skærmes ældre og kommunerne fra genopretningsinitiativerne.
Hvad ville alternativet være. Det ville være yderligere gældsætning af landet, som S og SF anbefaler. Det er ikke en holdbar vej at gå.
Fremtiden rummer nye udfordringer og muligheder. Der er nye vækstmuligheder og flere arbejdspladser i sigte. Det skal vi søge at udnytte. Det er vi nu klar til i Danmark.
MF Erling Bonnesen
|
|
Print-venlig side
| Send denne artikel til en bekendt
|
|