Generalforsmlingen i Venstre Svendborg den 15. februar 2010 med formandens beretning.
Vi kan se tilbage på et meget travlt år, der både har budt på et formandsskifte, Europa-Parlamentsvalg, valg til Region Syddanmark og kommunalvalg.
Kort kan det opsumeres i 5 punkter:
-
Efter Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til generalsekretær i begyndelsen af april har Venstre gennemført et generationsskifte med meget, meget stor opbakning i Venstre bag vor nye statsminister Lars Løkke Rasmussen - på trods af mange forsøg på at give indtryk af det modsatte.
-
Ved valget til EU-Parlamentet den 7. juni fik Venstre en lille fremgang, der sikrede os det næstbedste resultat i historien, men vi fik et dårligt valg på Fyn, og her kan vi ikke være tilfredse med resultatet.
-
Valget til kommuner og regioner den 17. november gav på landsplan Venstre et markant bedre resultat, end vi var spået ved indgangen til valgkampen. Dette sikrede Venstre flere flotte sejre rundt omkring i landet. Men igen må vi desværre sige,at resultaterne på Fyn lader noget tilbage at ønske.
-
Og så har regeringen i 2009 kunnet fejre sin 8-års fødselsdag. Det er også værd at huske på - vi skriver stadigvæk Danmarkshistorie!
-
Det kommende år skal bruges til. at vi koncentrerer os om vort eget arbejde i Venstre i Svendborg, fastlægger strategien bag et systemskifte version 2 om knap 4 år, og til at forberede næste folketingsvalg, der kommer senest - og forhåbentlig ikke før - november 2011 og sidst men absolut ikke mindst: ny-og gentegning af medlemmer.
Det var den korte udgave, men jeg må jo nok hellere sige et par ord mere.
Lad mig starte med formandsskiftet:
Midt på eftermiddagen lørdag den 4. april 2009 blev spændingen udløst. Efter en nervepirrende weekend var Anders Fogh Rasmussen blevet generalsekretær for NATO.
Både som danskere og som Venstrefolk kan vi være stolte over, at vores formand gennem 11 år har opnået den største internationale post, som er tilfaldet nogen dansker gennem historien.
Efter udnævnelsen af Anders Fogh Rasmussen gik det stærkt. Allerede den 5. april blev Lars Løkke Rasmussen statsminister og den 17. maj fik Venstre ny formand og næstformand ved et - jeg tror godt man kan sige helt ekstraordinært - Landsmøde i Odense.
Og det fortsatte med fuld fart på. Allerede 2 dage efter statsminster-skiftet udnævnte Lars Løkke Rasmussen 2 nye ministre. Og i forbindelse med valgene den 17. november besøgte statsministeren alle de kommuner og regioner, det overhovedet var muligt.
Udover værtsskabet for den netop overståede klimakonference i København, som har taget meget tid i 2009, har der været stor fokus på at håndtere den internationale krise. På Ventres Landsmøde i november lancerede Venstres formand så sin version for den danske drøm og 10 konkrete mål for Danmark. Dem skal jeg vende tilbage til.
Også Venstres nye næstformand har haft en meget travl kalender siden formandsskiftet i maj. Som den eneste toppolitiker har han besøgt samtlige kommuner og regioner i forbindelse med valgene til kommuner og regioner den 17. november. Også i Svendborg Kommune havde vi - med baggrund i et godt langelandsk initiativ - besøg af Kristian Jensen, der fik besøgt idrætshøjskolen i Gudme og det nye og nytænkende bosted på Ryttervej. Derefter gik turen til Langeland, hvor ministeren bl.a. besøgte Vestas.
Der har således været fuld fart på formand og næstformand i 2009. Mom ikke det vil fortsætte i 2010?
Valget til EU-Parlamentet den 7. juni:
Efter en lang, men lidt upåagtet valgkamp, gik Danmark til valg den 7. juni og valgte 13 repræsentanter, der de næste 5 år skal repræsentere os i EU-Parlamentet.
Med 20,2 % af stemmerne fik Venstre en lille fremgang på 0,8 %. Det næstbedste resultat nogensinde.
Desværre ikke på Fyn, hvor vi ganske enkelt savnede en kandidat med gennemslagskraft og vælgertække. Der blev gjort en stor indsats fra vores kandidat, og både det og modet til at stille op må afføde respekt - men vi kan ikke tillade os at være tlfredse med resultatet. Der skal helt andre boller på suppen; vilkårene er specielle ved dettte valg, og det må Venstres fynske Europaudvalg selvfølgelig lære af til næste gang.
Men en række af Venstres kandidater fik rigtig flotte personlige stemmetal. Og som det eneste parti fik Venstre 3 kandidater på top-ti listen over personlige stemmetal.
I skærende kontrast til Venstres fremgang på landsplan stod Socialdemokraternes tilbagegang. Og tilbagegang er jo en ærlig sag - det kan ske for selv den bedste, har jeg lært - men det var decideret pinligt på valgaftenen og i dagene derefter at se - og ikke mindst at høre - Socialdemokraternes formand forsøge at lægge valgresultatet ud som en sejr. Det var bestemt ikke med til at højne respekten og opbakningen bag dette valg.
Og så var der jo kommunal- og regionsvalg:
På landsplan fik Venstre et flot valgresultat på 24,8 % af stemmerne. I Svendborg fik vi 29,1 % - altså 4,3 % højere end landsgennemsnittet .
Socialdemokraterne fik som det største kommunale parti en tilbagegang på hele 3,6 % til 30,7 % af stemmerne - I Svendborg opnåede man 30,4 % - altså under landsgennemsnittet.
SF blev til gengæld valgets store vinder. De fordoblede deres stemmeprocent til 14,5 % af stemmerne og opnåede faktisk 14,9 % af stemmerne i Svendborg og understreger måske netop på hvilken baggrund, vi nu har en socialdemokratisk borgmester i Svendborg.
For Venstre landspolitisk resulterede valget i 31 borgmesterposter og 1 regionsformandspost, nemlig her i vores egen region. Det er dermed stadig uanfægtet, at Venstre er det næststørste kommunale parti.
Socialdemokraterne og SF forsøgte at omdøbe kommunal- og regionsvalget til et midtvejsvalg for regeringen og førte centraliserede, ensartede og strømlinede kampagner.
Centraliseringen af valggkampen var desværre ikke det eneste nye element i valgkampen fra oppositionens side. I flere kommuner har fagbevægelsen købt sig til indflydelse ved at kræve, at støtte var betinget af en politisk aftale om bl.a. en aktiv indsats for at begrænse udlicitering. Det er jo senest dokumemteret her i Svendborg, hvor det åbenbart er vigtigere at drive en ideologisk felttog end at leve op til mange, mange dyre valgløfter.
Sagen er jo, at man nu er henvist til at finde hele 10 mio. i smertefulde besparelser fremfor at lade ideologien ligge og turde tænke nyt og positivt.
Socialdemokraterne og SF har ladet sig forføre. og spørgsmålet er nu, hvordan det vil blive udmøntet i de aktuelle kommunalbestyrelser rundt om i landet i de næste 4 år?
Men hvordan gik det så til, at vi måtte afgive borgmesterposten?
Jeg tror primært at 3 ting har været afgørende. Økonomi, kommunalreform og vores egen helt urimelige beskedenhed.
Først er der økonomien og kommunalreformen. Allerede i marts gjorde Lars Erik Hornemann opmærksom på følgende:
-
Kommunens økonomiske rammebetingelser er ikke som vi kunne ønske det. Som udligningsordningerne er skruet sammen rammes Svendborg Kommune urimeligt hårdt.
-
Dertl kommer opsparede behov for renoveringer af skoler, institutioner, havneanlæg, idrætsfaciliteter og meget andet i specielt den gamle Svendborg Kommune.
-
Med opbakning fra over 30 (senere over 40) af i alt 98 kommuner landet over, er det lykkedes at få ministeren til at igangsætte et arbejde, der skal forbedre modellens træfsikkerhed og dermed skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis.
Det var et enormt vigtigt arbejde Lars Erik udførte her - ikke kun til gavn for Svendborg, men også for en lang række andre kommuner.
Men i samme måned skrev jeg selv i vort medlemsblad:
"Konstant må der kæmpes mod benspænd af en opposition, der tydeligvis kun har interesse i at vigtige beslutninger udsættes,for bagefter at kunne angribe Venstre for ikke at have gennemført noget i denne korte valgperiode. Det er et svært farvand at manøvrere i uden 100% stabilt flertal, men lad os nu vise modet til at gennemføre den politik, vi tror på - selv om det kan blive med snævre flertal fra tid til anden. Jeg tror vælgerne vil belønne det."
Det er her jeg vil ind på det med beskedenheden, for set i bakspejlet er det tydeligt, at det desværre lykkedes Rød Blok at tegne et falsk billede, som vi ikke imødegik stærkt nok.
Jeg synes stadig, at vi flere gange skulle have kæmpet sagerne igennem med et snævrere flertal, men på den anden side står altså, at Lars Erik holdt sammen på en meget bredt favnende valggruppe for at sige det mildt, og det gjorde det selvfølgelig uhyre vanskeligt at gennemtrumfe tingene. Det har krævet politisk lederskab og smidighed og også givet nogle knubs. Men ikke desto mindre fik Lars Erik og det øvrige hold skabt nogle resultater, vi godt kunne have pralet mere af.
-
I skolerne er det lykkedes at fastholde undervisningstiden på det vejledende timetal, og på ældreområdet er tildelt ekstra omsorg og nærvær for den enkelte borger. (Det er så her den nye røde borgmester vil plukke 3,6 mio. ud igen, for at få råd til sit idiologiske korstog mod udliciteringer.)
-
På børnepasningsområdet er der bygget 2 nye institutioner, og sammen med andre midlertidige pavillonløsninger skaffet plads til ialt 220 nye børn.
-
De 2 store byggerier af plejeboliger i Ollerup og i Stenstrup er begge afsluttet og indviet. Det samme er et stort byggeri af handicapboliger på Ryttervej, som Kristian Jensen besøgte i november.
-
Havneområdet har fået et markant løft med broer, servicebygning og aktivitetsområde for sejlende gæster og byens borgere. Det gamle havnepakhus bygges om og det samme gælder byens kulturhus Borgerforeningen.
-
På Lundby Skole blev en renovering til ca. 20 mio sat i gang, og den mangeårige strid mellem Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kraftvarme blev afsluttet fornuftigt.
-
Der er solgt mere erhvervsjord de seneste år end nogensinde før og nye spændende erhvervsområder er udlagt tæt ved motorvejen. Vi er blevet 1000 flere borgere over de seneste 5 år, og kommunen er klar til yderligere fremgang, når vi er på den anden side af finanskrisen.
-
Der tegnede sig også en løsning på sidste valgs store tema opvisningshallen/Arena til store idrætsbegivenheder, og SG var langt med deres planer for flytning til Ryttervej. Det er så en af de ting, hvor det på rekordtid er lykkedes Rød Blok at så tvivl om både det ene og det andet projekt - igen på baggrund af forældede ideologier.
Og så var der jo endelig udnævnelsen som Danmarks første Citta Slow kommune og kåringen som Årets Idrætskommune.
Der var faktisk mange ting, vores byrådsgruppe kunne være stolte af!
En ting vi var mindre stolte af, var at vi i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2010, fandt det nødvendigt at hæve indkomstskatten.
Det skal ses i lyset af en økonomisk udfordring i størrelsen 80 mio. kr. bl.a.på grund af udligningsordningen, hvor vi har dokumenteret, at kommunen er underkompenseret med ca. 120 mio. - og lokalt primært pga et vedvarende pres indenfor specialområderne på børn og unge området, men også fordi kommunen har det helt grundlæggende problem, at udgifterne er større end indtægterne. Derimod ønsker vi ikke at hæve dækningsafgiften på et tidspunkt hvor mange sydfynske virksomheder er i krise og i forvejen kæmper for at bevare arbejdspladserne. Men for at samle et flertal måtte vi også modstridende acceptere en mindre stigning i grundskyldspromillen.
Vi valgte desuden at sætte fokus på afbureaukratiseringen og regelforenkling inden for alle områder af kommunens virksomhed.
Alt i alt kom vi altså ud med et budget der balancerede, der var forsvarligt, og som vi til enhver tid kan stå inde for.
Så gik vi i valgkamp, og op til selve valgkampen etablerede vi 6 arbejdsgrupper i foråret med fokus på en lang række emner, der skulle danne baggrund for Venstres valgprogram.
Vi fik en stærk liste med 4 kvinder blandt de 10 øverste kandidater, som alle blev valgt. Geografisk rimelig god spredning og også aldersmæssigt. Samt plads til nye ansigter på listen.
Vi havde god disciplin og sammenhold i valgkampen, og kandidaterne mødtes hver 14. dag for at koordinere indsatsen.
Valgprogrammet blev præget af optimisme, vilje til udvikling og opbygning af en økonomisk sund kommune.
Vi indgik desuden i et bredt funderet teknisk valgforbund hen over midten med en politisk aftale med Konservative og radikale om nogle politiske målsætninger for de næste 4 år. Desværre er jeg nødt til at sige her, at Jørgen Lundsgaard var ude med nogle helt mærkværdige synspunkter og påstande umiddelbart efter, at aftalen var indgået, og det gavnede hverken Venstre eller de Konservative; men det fik vi ryddet op i og kom videre i fortsat fint samarbejde.
Men på trods af alle anstrengelserne lykkedes det altså ikke helt. Vi manglede eet mandat på valgnatten, og længere er den egentlig ikke. Vælgerne har talt, og nu må vi bruge denne periode til at maksimere vores indflydelse og forberede os på igen at overtage borgmesterposten i 2013. Derfor er jeg specielt glad for Lars Eriks udmelding om at han ikke holdt afskedsreception, netop fordi han er ikke stoppet som borgmester - han holder bare en pause!
Det lykkedes desværre ikke helt for mig at blive valgt til Regionsrådet efter stemmeslugeren Poul Weber. Venlige mennesker har dog fortalt mig, at over 1.300 personlige stemmer var et rigtig fint valg. Men det rakte bare ikke til at sikre en plads i Regionsrådet - men kun til en plads som 2. suppleant.
Det var nu det generelle billede på Fyn. De fynske kandidater fik alt for få personlige stemmer, og vi er derfor nu underrepræsenteret i Regionsrådet. Jyderne er simpelthen bedre til at stemme personligt på deres lokale kandidat - eller også har de bedre kandidater - det er selvfølgelig en teoretisk mulighed...
Desværre betød valgkampen midt under en finanskrise, at os der ikke er fagforeningsfinansierede, blev ramt ekstra hårdt. En lang række positive tilsagn om sponsorstøtte i foråret kunne ikke realiseres i efteråret. På det tidspunkt var der allerede taget en lang række nødvendige dispositioner vedr. annoncepladser, reklamer, kampagner osv, hvilket betyder, at vi kom ud af valgkampen med et hul i pengekassen. Ikke større end at det er dækket ind i løbet af et års tid, men som formand må jeg naturligvis beklage over for medlemmerne, at vi har lavet et underskud. Jeg vil dog mene, at det havde været værre, hvis vi både havde tabt valget og ikke brugt alle de midler, vi mente at kunne skrabe sammen. Vi har naturligvis en plan for, at vi er bedre rustede til næste valg, så vi ikke kommer i samme situation igen.
Jeg lovede at vende tilbage til Venstres 10 mål for 2020 som statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på Landsmødet i november.
Lad mig kort repetere dem, hvis der skulle sidde en enkelt, som skulle have glemt dem:
-
I 2020 skal Danmark være blandt de 10 rigeste lande i Verden målt på BNP pr. indbygger.
-
I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i Verden med flest vækstiværksættere.
-
I 2020 skal danske skolebørn være i top 5internationalt- både for så vidt angår læsning, matematik, naturfag (PISA), samt engelsk for ikke-engelsktalende EU-lande.
-
I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i Verden.
-
I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i top 10 i Europa.
-
I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i Verden.
-
I 2020 skal Danmark være blandt de 3 mest energieffektive lande og blandt de 3 lande, som løfter andelen af vedvarende energi mest.
-
I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
-
I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.
-
I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i Verden.
De 10 mål skal først og fremmest sikre velfærden for fremtidens generationer. Men hvis Danmark skal kunne nå målene, vil det stille store krav til politisk nytænkning, politisk ansvarlighed og politisk mod frem mod 2020.
Hvorfor? Jo, fordi dagens debat er alt for præget af enkeltsager, fremmedangst, burkadiskussioner, perspektivløse småsager og mediehysteri plus klapjagt på hårdtarbejdende politikere - fra alle partier.
Tænk hvis vi kunne hæve debatten op over småligheden, misundelsen, hysteriet om enkeltsagerne, den evindelige integrationsdiskussion og en grundløs debat om lækkede lydfiler, som forsvarsministeren skal trækkes igennem.
Tænk hvis vi i stedet kunne samle kræfterne om at skabe et bedre samfund, hvor den enkelte også føler et personligt ansvar for fællesskabet.
Tænk hvis vi kunne blive enige om disse 10 grundlæggende mål for at kunne bevare det danske velfærdssamfund.
For det er jo det det handler om. Hvis vi ikke
lægger os i selen og koncentreret os om det væsentlige - et samfund i balance, et samfund der er præget af vækst og optimisme og ansvarsfølelse - så er det, at tingene begynder at falde fra hinanden.
Det er disse ting, der burde præge den politiske debat - og derfor er det godt at statsministeren skærer helt ind til benet og rammer de helt grundlæggende mål ind, som skal lægge grunden til alle de andre mere værdibaserede elementer, der skal præge vort samfund.
Lad mig afslutte med foreningsarbejdet.
2009 har som man kan forstå på mange områder været et utroligt hektisk år. I 2010 skal vi have fornyet energi ind i vores foreningsarbejde. Det skal vi bl.a. ved målrettet at tegne nye medlemmer. Men vi skal også se på den måde, hvorpå vi udfører vort foreningsarbejde, hvordan vi kan forny os, hvordan vi kan engagere flere medlemmer i arbejdet, hvordan vi kan skabe større forståelse, begejstring, ja måske ligefrem entusiasme omkring Venstres arbejde og politik. Ved denne generalforsamling vil der blive en del udskiftning i bestyrelsen, og jeg håber, at vi får nye friske kræfter ind, som vil deltage i denne fornyelse.
Bestyrelsen vil i den første del af året udarbejde en målrettet medlemskampagne, hvor vi med afsæt i de redskaber landsorganisationen kan tilbyde, vil målrette hvervningen af nye medlemmer. Her mener jeg, at vi skal blive langt bedre til at turde benytte vores personlige netværk. Vi kender sikkert alle mindst en person, som vi i bund og grund ved, er venligt stemt over for Venstre. Men har vi fået spurgt om han eller hun vil være medlem?
Vi skal i 2010 fortsætte arbejdet med at udvikle måden, hvorpå vi organiserer os.
Det har vist sig overordentligt vanskeligt at få opbakning til medlemsarrangementer og foreningsarbejdet - selv i forbindelse med valgkampen. Det er simpelthen Tordenskjolds soldater igen og igen. Så der er noget, vi ikke gør godt nok.
Et spørgsmål er f.eks. om vi ved at dele foreningsarbejdet op i mindre, afgrænsede projekter,kan få aktiveret flere af vore medlemmer i arbejdet.Måske specielt de yngre medlemmer, som har travlt med uddannelse, karriere og familieliv. Det er måske nemmere for vore medlemmer at engagere sig, når man kan gå til små tidsbegrænsede projekter, og her forventer jeg også et særligt udbytte af, at VU igen er kommet på banen og oven i købet har fået Lærke Jensen valgt til byrådet. Det var et meget lovende tegn for freemtiden.
Nu tager vi så sammen med byrådsgruppen fat på at fastlægge strategien frem mod en valgsejr i 2013. Det første strategimøde er allerede kalenderlagt, og vi vil løbende mødes nogle gange hvert år i denne periode for at afstikke og afstemme kursen. Men jeg tror roligt, jeg kan sige allerede nu - vi vælger IKKE de korslagte armes politik.
Den røde blok vil møde en vågen, optimistisk og naturligvis konstruktiv opposition - kort fortalt en klar modsætning til hvad vi har set i forrige valgperiode!
Det giver mig anledning til at bemærke, at selv om det måske bliver svært for os at vænne os til rollen i opposition, er det tydeligvis endnu sværere for Socialdemokraterne at aflægge den negative, pessimistiske stil, de nu har båret som kendemærke i 3 år.
Tænk at vi skal høre kommunens borgmester gå ud og fortælle, at kommunen er på vej mod fallit!!
Det er beskæmmende.
Hvordan i alverden får vi skabt nye arbejdspladser i kommunen, nye tilflyttere, ny vækst og optimisme, når borgmesteren går ud og proklamerer, at vi nu er på vej mod konkurs. Det er fabelagtig dårlig ledelse og Svendborg fortjener bedre. Det må vi så klare, når vi når til systemskifte version 2 om ganske få år.
Vi tror nemlig stadig på, at optimisme, nytænkning og mod er vejen frem - og vi har tænkt os at bevise det!
Efter et hårdt foreningsår er der mange at sige tak til.
Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen, byrådsgruppen, Erling Bonnesen, Kandidatbestyrelsen og Poul Weber, samt tak for samarbejdet med LOF, hvor en lille bestyrelse gør et stort stykke arbejde med mange nye spændende tiltag.
Specielt til byrådsgruppen og Poul Weber vil jeg sige, at jeg mener, I har meget at være stolte af. I har allesammen løst nogle meget store opgaver i en kort og meget svær periode. I har stået i spidsen for både et politisk systemskifte, en kæmpefusion af 3 kommuner, 3 amter og en kommunalreform på et tidspunkt, hvor Venstre har været i modvind og finanskrisen er sat ind.
Også tak til hele kandidatfeltet, der gjorde en flot indsats, som vi nu skal bygge videre på, og ikke mindst tak til de mange venstrefolk, der har gjort en stor indsats i bestyrelser, repræsentantskaber og meget andet.
Desværre blev konstitueringen en skuffelse for mange, da vi havde langt færre poster at fordele denne gang, men I skal vide, at Venstre har sat stor pris på Jeres deltagelse i arbejdet med at repræsentere Venstre på bedste vis.
Men nu kigger vi fremad i glæde over, at vi stadig er Svendborgs største parti, og at det er vores spidskandidat, der fik absolut flest personlige stemmer.
Det lover godt for fremtiden, og det forpligter os også til at gøre et rigtigt, rigtigt godt stykke arbejde i den nærmeste periode, så vi igen kan få Lars Erik i borgmesterstolen om 4 år.
Tak for opmærksomheden.
Søren Bøving
Formand
|
